I bunkeren hvor SKÖN Academy udfolder sig.
I april 2021 startede vores rejse i Vester Vedsted. Vi startede med at renovere en bunker fra 2. Verdenskrig. Den er bygget af danske soldater under 2. Verdenskrig og blev dengang brugt som en krigsbunker, da der stod en stor kanon i den, som havde til opgave at beskytte vestsiden.
Efter en lang og lidt hård kommunikation med kommunen, kunne min SKÖN drøm endelig blive til virkelighed. Humøret og gejsten var høj, og vi gik.
Dog ikke uden udfordringer undervejs. Måden hvorpå bunkeren er bygget op er ikke til sammenligning med noget andet min mand eller jeg har prøvet før. Det skal siges han har set en del, da han er entreprenør – men vi var enige om en ting – lykkedes, det skulle det.
Bunkeren står idag rå og uberørt udenpå, mens den indeni har fået en overhaling. Alt dette får bunkeren til, at fremstå endnu smukkere udenpå, hvilket går så godt i spænd med vores tanker bag SKÖN – “Vi ønsker at gøre brug af kulturarv og miljøbeviste handlinger”.
Bunkeren placering er perfekt, da omgivelserne er smukke, naturlige og rolige, med 1 km. til vandet. Ja faktisk har vi nationalparken Vadehavet i baghaven, som også er en stor turistattraktion.
Efter at bunkeren var blevet renoveret med stor respekt for dens historien, stod den smuk og klar, og parat til at danne de perfekte rammer til mine SKÖN piger – nu havde vi et smukt sted som visuelt gik hånd i hånd med vores værdier. “Her kunne vi yde den bedste service og lave de smukkeste behandlinger med fokus på vores naturlige skønhed og naturlighed”.
Bunkeren var længe hjertet for alle vores behandlinger og for vores lille SKÖN Univers, men hos SKÖN drømmer vi stort da min visionen for SKÖN Universet er stor.